|
Velkommen til Kaufgard - en helt ny design og livsstils virksomhed.
Jeg lægger vægt på originalitet, godt håndværk og en æstetik, der formidler en oplevelse af oprindelighed, livsglæde og kærlighed til håndværket.
I første omgang har jeg valgt at fokusere på smukke interiør-artikler - af høj kvalitet - fra Marokko.
Lige fra håndbankede sølvfade til håndvævede sengetæpper i kaktussilke, hør og bomuld.
Missionen er at forene det enkle, stilrene, nordiske look, med det mere eksotiske og dermed give den kolde tjekkede skandinaviske stil, lidt blødhed og varme.
Kærligheden til håndværket kan mærkes – det skulpturelle, formgivningen, udtrykket - det gør noget ved os og noget for os. Det er min overbevisning, at det skønne og unikke flytter os mentalt og skaber livsglæde og kvalitet i tilværelsen.
Med hele verden som inspirationskilde, vil Kaufgard løbende introducere skønne interiør-artikler fra udvalgte lande.
Jeg håber, at du bliver ligeså begejstret som jeg og byder dig velkommen som kunde hos Kaufgard.
Rigtig god fornøjelse
Mette Kaufmann
|